Opstart og virtuel undervisning
Detaljer om virtuel undervisning, aflysninger af prøver og eksaminer
Nedlukningen forlænges til og med 17. januar og undervisningen fortsætter som virtuel, indtil da. På grund af den seneste udvikling i COVID-19-smittetallene, har regeringen besluttet at aflyse alle eksamener og prøver frem til udgangen af januar 2021. I stedet for prøverne skal du have en standpunktskarakter. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af det faglige niveau.
Alle studerende, som er tilmeldt eksamen vil blive indkaldt til en faglig vurderingssamtale, der er en del af vurderingsgrundlaget for den afsluttende standpunktskarakter. Vurderingssamtalerne afholdes på Teams i starten af januar. Tidspunkter vil fremgå af LUDUS Web.
Opstart januar 2021
HF & VUC Klar holder juleferie i perioden 23. december 2020 til og med søndag den 3. januar 2021.
Undervisningen genoptages, som virtuel undervisning, efter nytår således:
Mandag den 4. januar: Enkelte hold - Boost Slagelse og R19Y Ringsted
Torsdag den 7. januar: Igangværende hold – AVU, HF enkeltfag og 2-årig HF
Mandag den 11. januar: Nye hold - HF enkeltfag og AVU (bortset fra START-hold)
Mandag den 18. januar: Nye hold – AVU-START hold
Se dit skema i LUDUS Web.
Undervisningen er virtuel indtil den 17. januar.
