Korsør Afdeling

HF & VUC Klars afdeling i Korsør ligger inde i byen 15 minutter med bus fra Korsør Station. Vi har ca. 100 studerende, der har deres daglige gang på skolen. De studerende går på forskellige uddannelser; Almen VoksenUddannelse (9. og 10. klasse for voksne) og HF enkeltfag.

Adresse

Skolegade 1

4220 Korsør

Studieområder

Lokalerne er lyse og moderne med interaktive tavler og et velfungerende trådløst netværk. Lokalerne indbyder til andre undervisningsformer end den traditionelle tavleundervisning. 

 

Kantine

Der er et kantineområde, hvor der et mindre køkken med køleskab, kogeplader, ovn og mikrobølgeovn til brug for studerende. Derudover er der mulighed for selv at lave frokost på skolen. Kulturcaféen, der drives af VASAC, ligger i samme bygningskompleks som VUC. Se mere på Kulturhusets hjemmeside

 

Åbningstider for kantinen:
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.30
Fredag kl. 8.30-12.00

 

Studieråd

Vi har et studieråd med repræsentanter for AVU og HF, som inddrages i skolens daglige liv. 

 

Sammenhold

En lille afdeling som denne skaber rammerne for et hyggeligt og nært miljø. Et sted, hvor man kender hinanden og arbejder tæt sammen. Kursister, lærere, vejledere og administration kender hinanden på kryds og tværs, og det giver en åbenhed, fortrolighed og samhørighed, som gør at man bliver set og mødt. 

 

Käte Hede Jensen, afdelingsleder