Lærke blev den første HF-student fra Klar i Ringsted

NYHED
19-06-2023

I sidste uge satte vi huen på den første HF-enkeltfagsstudent i Ringsted, og nu er turen kommet til årets første HF (2 årig) student. Det blev Lærke Erfurth, der som den første i år fik huen på efter 2 gode år på HF & VUC Klar.


Et jubelbrøl
Et stort jubelbrøl kunne høres gennem skoles gangarealer, da årets første HF2-student blev fejret med stolthed og glæde. I centrum for al opmærksomheden stod Lærke, der efter to intense år med hårdt arbejde endelig kunne afslutte sin gymnasiale uddannelse. Det kulminerende øjeblik kom under hendes sidste eksamen i dansk, hvor hun skulle bryde igennem tekstmurene af forfatteren Helle Helle.


HF - Den nemmeste vej til pædagogseminariet
”HF var det bedste valg for mig, da det er den nemmeste vej videre til den uddannelse jeg vil have.” fortæller Lærke. Hendes store drøm har er at læse videre på pædagogseminariet, og med fuldførelsen af HF-uddannelsen har hun nu opfyldt adgangskravene til denne karrierevej. HF-uddannelsen har ikke kun givet hende den nødvendige baggrund og adgang til pædagogseminariet, men har også beriget hende med en bredere vifte af viden.


Ros til lærerne
Lærke er ikke bange for at dele sin taknemmelighed over sine lærere, der har været en kilde til støtte og vejledning igennem hendes HF-rejse. Lærere har altid været der for hende, både fagligt og personligt, fortæller Lærke. Det har givet hende selvtillid og motivation til at overvinde udfordringer, hun stødte på undervejs.


Med den sidste prøve overstået står Lærke nu ved indgangen til en velfortjent sommerferie, hvor hun endelig kan give sig selv lov til at slappe af og fejre sin bedrift. Nu skal studenterhuen, som hviler stolt på hendes hoved, fejres med familien.


Om HF
På den 2-årige HF følger man sin stamklasse hele vejen, men med målrettede valgfag på 2. år. Denne HF-uddannelse er typisk for unge og voksne studerende, der ved, hvad de vil efter HF. HF tilrettelægges, så man får lige præcis de fag, man skal bruge for at komme videre med sin uddannelse. Det tager 2 år, så HF er den hurtigste vej videre i uddannelse.

 

Foto: Jonas D. Madsen. Lærke med Rektor Hanne Michelsen. 

 

Vi er altid klar til at hjælpe dig!

Book en tid hos en af vores studievejledere og få svar på dine spørgsmål og bliv tilmeldt.