Første HF-student fra Klar i Ringsted

NYHED
20-06-2022

I sidste uge satte vi huen på den første HF-enkeltfagsstudent i Ringsted, og nu er turen kommet til årets første HF (2 årig) student. Det blev Kristine Fredensborg, der som den første fik huen på efter 2 gode år på HF & VUC Klar.


Eksamen
”Det gik godt” fortalte Kristine umiddelbart efter den fine nye hue var kommet på. ”Jeg fik 7 og det var fint nok” fortæller hun. Kristine var oppe i dansk, nærmere bestemt retorik og virkemidler.

 

Den korteste vej
Kristine valgte at læse HF, fordi det tog kortest tid. Hun ved hvad hun vil, så der er ingen grund til at bruge mere tid på at komme derhen, end nødvendigt. ”Det gav mening for mig at læse HF” fortæller Kristine og fortsætter,”for jeg skal videre på Absalon og læse til pædagog”. Kristine vil gerne arbejde i en vuggestue og en HF på 2 år, var den korteste vej videre til pædagogstudiet.

 

Vi bakker hinanden op
På spørgsmålet, hvad hun særligt ønsker at fremhæve, svarer Kristine uden tøven, klassekammeraterne. Det har været dejligt at opleve, hvordan vi bakker hinanden op. Nu, hvor huen er på, skal hun fejre det med familien og selvom det danske sommervejr viser sig fra sin våde og buldrende side, ændrer det ikke på det gode humør.

 

Om HF
På den 2-årige HF følger man sin stamklasse hele vejen, men med målrettede valgfag på 2. år. Denne HF-uddannelse er typisk for unge og voksne målrettede studerende, der ved, hvad de vil. HF tilrettelægges, så man får lige præcis de fag, man skal bruge for at komme videre med sin uddannelse. Det tager 2 år, så HF er den hurtigste vej videre i uddannelse.

 


Kristine Fredensborg sammen med uddannelseschef Lisbeth Thingstrup.
Studenterstemning. Foto: Jonas D. Madsen. 

Vi er altid klar til at hjælpe dig!

Book en tid hos en af vores studievejledere og få svar på dine spørgsmål og bliv tilmeldt.