Der er hjælp at hente hos TUBA

NYHED
9-11-2022

Vinterens kulde er ankommet til Danmark, og med den følger glæden af julelys, familietid og festlige dage. Men for børn af alkohol- og stofmisbrugere kan denne kommende festtid føles som en truende regnsky, der kan slukke for selv den sødeste julestemning. TUBA kiggede forbi vores afdeling i Ringsted for at fortælle de unge studerende, at der er hjælp at hente – ikke bare i julen, men hele året rundt.

 

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. De tilbyder gratis og anonym støtte til børn og unge i alderen 14-35 år, der er barn til nogen med eller nogen som har haft et misbrug. Med så bred en aldersgruppe forsøger TUBA at være synlige i gadebilledet, på ungdoms- og videregående uddannelser, og de forsyner endda skolerne med undervisningsmateriale til 9. og 10. klasser.

 

Det var Tammi fra TUBAs Slagelse, der svingede forbi Ringsted og mødte de studerende med åbenhed. Med dem talte hun om konsekvenserne af at vokse op i en familie med misbrug, og hvordan det kan påvirke de forhold man danner i fremtiden. Det er et ret tungt emne for en fredag formiddag, men Tammi kunne se, at de studerende var engagerede og lyttede. "Det er stadig et tabu, så det kan også være svært at være den, der rakker hånden op og siger, at sådan var det i mit barndomshjem." forklarer Tammi, som tilføjer, at det er helt okay bare at lytte og kontakte TUBA senere.

 

Udover rådgivning og terapi har TUBA også online tjenester på deres hjemmeside tuba.dk. Tammi fremhæver brevkassen Udover rådgivning og terapi tilbyder TUBA også online støtte på deres hjemmeside tuba.dk. Tammi fremhæver TUBAs brevkasse, hvor du kan stille et spørgsmål eller læse, hvad andre har spurgt om. Du kan endda søge på forskellige emner relateret til misbrug såsom alkohol i familien og jul. Der er også chatfunktioner, der kan sætte dig i kontakt med andre unge eller rådgivere.

 

Unge, der kan få gavn af TUBAs rådgivning og terapi, kan udfylde en kontaktformular på deres hjemmeside. Hvorefter de bliver ringet op, og sammen med rådgiveren sammensætter de et rådgivningsforløb efter deres behov. Tammi slutter af med ”det er gratis og anonymt og så har vi selvfølgelig tavshedspligt”. TUBA samarbejder ikke med kommuner, så der videregives ingen oplysninger, medmindre den unge er under 18 år, så har TUBA underretningspligt ligesom andre organisationer, der arbejder med børn og unge.

 

TUBA har en stor rækkevidde med 34 afdelinger fordelt over hele Danmark. Studerende der bor i Slagelse kommune er tilknyttet deres Slagelse afdeling. Organisationen kan også findes på Facebook, Instagram og Twitter, hvor de hedder TUBA Danmark.

 

Kontakt TUBA

www.tuba.dk

Sociale medier @tubadanmark

 

 

Vi er altid klar til at hjælpe dig!

Book en tid hos en af vores studievejledere og få svar på dine spørgsmål og bliv tilmeldt.