Fælleskabsdag på HF & VUC Klar
Fællesskabsdag på HF & VUC Klar
Onsdag den 4. februar 2026 kl. 8.30–12.00
Studierådet inviterer til en fællesskabsdag i samarbejde med Frivilligcenter Slagelse. Dagens tema er: ”Fællesskab, frivillighed og foreningsliv”. Formålet er, at du får indsigt i de mange lokale fællesskaber og foreninger i Slagelse-området – både som frivillig og som deltager.
Dagen byder på:
- Introduktion: Frivilligcenter Slagelse fortæller om deres arbejde og lokale frivillige aktiviteter.
- Workshops: Du vælger på forhånd to workshops, hvor du kan prøve aktiviteter og høre om både frivilligrollen og deltageroplevelsen. Workshops afholdes i to omgange:
- Runde 1: 09.00 – 09.45
- Runde 2: 10.00 – 10.45
- Boder i fællessalen: Efter workshops kan du besøge foreningernes boder, høre om deres arbejde og stille spørgsmål. Udover de foreninger, der holder workshops, vil foreningerne Brugernes Akademi med fokus på fællesskab for udsatte stofbrugere i Slagelse samt KVINFOs mentornetværk også være til stede og fortælle om deres arbejde.
Vigtigt:
- På tilmeldingssedlen skal du afkrydse 5 workshops, som du kunne tænke dig at deltage i – gerne i prioriteret rækkefølge.
- Vi gør vores bedste for, at alle får to workshops, de ønsker, men det kan ikke garanteres, at alle får deres førstevalg.
For at gøre det sjovt og motiverende, holder vi en konkurrence: Elever, der besøger mindst to foreninger og indsamler information, kan vinde klippekort til kantinen.
Kom og oplev, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab – og få inspiration til, hvordan du kan engagere dig!
NB: Deltagelse i Fællesskabsdagen er obligatorisk, hvis du har undervisning i samme tidsrum.