Optagelseskrav 2-årig HF

Du kan søge optagelse direkte efter folkeskolens 9. og 10. klasse, og hvis du har været ude af skolen et eller flere år.

Du søger optagelse på den 2-årige HF via optagelse.dk.

Du har retskrav på at blive optaget på 2-årig HF, hvis:

  • Du søger direkte efter folkeskolens 9. eller 10. klasse.
  • Du har en Almen Forberedelseseksamen (AF) fra VUC
  • Du har en FGU-eksamen (samme fag som en AF-eksamen).


Direkte fra folkeskolens 9. klasse hvis:

  • du har fulgt og afsluttet undervisning i 9. klasse 
  • du er vurderet uddannelsesparat
  • du har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog, tysk eller fransk, i 5.-9. klasse
  • du har aflagt folkeskolens obligatoriske 9. klasses afgangsprøver
  • du har fået mindst 4,0 i gennemsnit af prøverne efter 9. klasse
  • du har søgt rettidigt i direkte forlængelse af 9. klasse

 

Du kan ikke komme til en optagelsesprøve efter 9. klasse. Du kan dog søge om at komme til en optagelsesprøve, hvis du har gået på en prøvefri skole. Hvis dit gennemsnit er på 6,0 eller derover i de fag, du har været til eksamen i, kan du søge optagelse, også selv om du er erklæret ikke uddannelsesparat.

 

Direkte fra 10. klasse eller tilsvarende uddannelsesniveau hvis:  

  • du opfyldte adgangskravene efter 9. klasse
  • du har afsluttet undervisningen i 10. klasse eller tilsvarende
  • du har modtaget undervisning og aflagt prøver i fagene dansk, matematik og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • du er vurderet uddannelsesparat
  • du har fået undervisning i 2. fremmedsprog, tysk eller fransk, i minimum 5.-9. klasse
  • du har aflagt prøve i fællesfaget fysik/kemi/geografi/biologi efter 9. klasse eller i fysik/kemi efter 10. klasse
  • du har aflagt folkeskolens obligatoriske 10. klasses afgangsprøver
  • du har fået mindst 2,0 i fagene dansk og matematik efter 10. klasse
  • du har søgt rettidigt i direkte forlængelse af 10. klasse

 

Du skal altid til optagelsesprøve, hvis du mangler én eller flere af de obligatoriske afgangsprøver efter 10. klasse eller tilsvarende.

 

Hvis du ikke søger direkte efter 9. eller 10. klasse, men har været ude af skolen et eller flere år, har taget en erhvervsuddannelse eller andet.

Så har du følgende valgmuligheder:

  • Du skal have en Almen Forberedelseseksamen (AF) fra VUC eller
  • Du har taget dele af eller en hel erhvervsuddannelse
  • Du har haft arbejde
  • Du har taget en FGU-eksamen; den er sidestillet med en AF fra VUC
  • Du kan også blive optaget efter en standardiseret og individuel vurdering af dine faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Uddannelsesparathedsvurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene til 2-årig HF, indkaldes du til en optagelsesprøve. Indkaldelsen kommer i din e-Boks. Videre kommer du til en samtale med en studievejleder med henblik på en vurdering.

Optagelsesprøver

Optagelsesprøverne afholdes i forlængelse af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1491 af 13/12/2018 om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

 

Prøvens indhold
Der prøves i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Prøven er skriftlig og aflægges elektronisk via netprøver. Prøven er skriftlig og varer 4 timer. Prøven bedømmes som bestået/ikke bestået.

 

Datoer
Der afholdes centralt stillede optagelsesprøver på udvalgte datoer, som Undervisningsministeriet melder ud.  
Ansøgere, der evt. ikke består den tidlige optagelsesprøve, kan forsøge igen. 


Du skal til optagelsesprøve hvis du:

  • Ikke er uddannelsesparat, Hvis vejlederen i din hjemkommune vurderer, at du ikke er uddannelsesparat.
  • Mangler 2. fremmedsprog, Hvis du ikke har aflagt prøve i 2. fremmedsprog i grundskolen.
  • Mangler eksamen, Hvis du søger direkte fra folkeskolen, men ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve i ét eller flere fag, skal du gå til optagelsesprøve.
  • Har ansøgt for sent, Hvis du søger senere end 15. marts, vurderer vi, om du kan blive optaget alligevel. En optagelsesprøve vil indgå i vurderingen.

 

Ovenstående er gældende, hvis du søger direkte fra 9. eller 10. klasse.

 

Man kan ikke gå til en optagelsesprøve, hvis man søger direkte fra 9. klasse.