HF & VUC Klar søger en vicerektor

Vil du være med til at udvikle HF & VUC Klar og gøre en forskel for unge og voksne, der er på vej videre i uddannelse og arbejdsliv?

 

Vi søger en engageret og visionær vicerektor, der har lyst til at blive en del af skolens ledergruppe og være med til at sætte retning for en skole i udvikling.

 

HF & VUC Klar tilbyder en bred vifte af uddannelsesaktiviteter i Slagelse, Ringsted og Korsør og har desuden undervisning på flere virksomheder i lokalområdet.

 

Skolen har ca. 500 årskursister og omkring 65 dygtige og engagerede medarbejdere.

HF & VUC Klar er en skole med stærke faglige miljøer, en mangfoldig kursistgruppe og et tæt samarbejde med kommuner, virksomheder og andre eksterne samarbejdspartnere.

For yderligere information om skolen henvises til vores hjemmeside: www.vucklar.dk.

 

Din rolle

Som vicerektor bliver du en del af skolens ledergruppe på fire personer. Du får et selvstændigt ledelsesansvar og kommer til at spille en central rolle i både den daglige ledelse og den fortsatte udvikling af skolen.

 

Du vil fungere som uddannelseschef for AVU, FVU og OBU og får bl.a. ansvar for ledelse og udvikling af:

 

  • AVU, FVU, OBU
  • Pædagogisk og didaktisk udvikling på AVU-, FVU- og OBU-området
  • Opsøgende arbejde og samarbejde med eksterne aktører og organisationer
  • VEU-området
  • Markedsføring og synliggørelse af skolens tilbud
  • Specialpædagogisk bistand

 

Du vil desuden indgå i skolens strategiske udviklingsarbejde og få mulighed for at præge skolens fortsatte udvikling i en tid, hvor både uddannelsesområdet og VUC-sektoren er under forandring.

 

Vi søger en vicerektor, der

  • Har en relevant videregående uddannelse – gerne suppleret med en lederuddannelse

 

  • Har viden om og gerne erfaring med undervisning på AVU, FVU og OBU

 

  • Har lyst til at udøve pædagogisk og didaktisk ledelse og skabe gode rammer for en fagligt stærk og engageret medarbejdergruppe

 

  • Er en tydelig og nærværende leder, der kan skabe retning, engagement og følgeskab

 

  • Er visionær, samarbejdsorienteret og rummelig og ser muligheder frem for begrænsninger

 

  • Har blik for potentialerne i vores bredt sammensatte kursistgruppe og for de forskellige veje, der kan føre til uddannelse og beskæftigelse

 

  • Har forståelse for VUC's rolle i uddannelsessektoren og for de forandringer, som følger af reformer og ændringer i institutionslandskabet

 

  • Har lyst til at være en aktiv del af den omstillings- og udviklingsproces, som VUC-sektoren står over for

 

  • Kan samarbejde på tværs af fagligheder og trives med både strategiske, udviklingsorienterede og driftsmæssige opgaver

 

Det er ikke afgørende, at du kan sætte flueben ved alle punkter. Det vigtigste er, at du har lyst til ledelse, udvikling og samarbejde – og at du kan se dig selv som en del af HF & VUC Klars fortsatte udvikling.

 

Vi tilbyder

  • En attraktiv og rummelig arbejdsplads med fagligt stærke og engagerede medarbejdere

 

  • Et stærkt voksenpædagogisk miljø og en mangfoldig kursistgruppe, hvor vi hver dag gør en forskel og bidrager til at løfte uddannelsesniveauet på Midt- og Vestsjælland

 

  • En mindre ledergruppe, der arbejder tæt sammen og løfter i flok

 

  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje og gode muligheder for at sætte dit præg på udviklingen

 

  • En alsidig lederstilling med både strategiske, pædagogiske og driftsmæssige opgaver

 

  • Mulighed for at udvikle både dig selv, medarbejderne og organisationen

 

  • En hverdag med stor variation, ansvar og mulighed for at gøre en konkret forskel for vores kursister

 

  • Et arbejdsfællesskab præget af engagement, faglighed, humor og lysten til at finde gode løsninger sammen

 

Ansættelse

Ansættelse sker efter gældende overenskomst for chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.

 

Tiltrædelse: 1. december 2026 eller snarest derefter.

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte konstitueret rektor Lisbeth Thingstrup på mail lt@vucklar.dk eller på telefon 5855 5050.

 

Send din ansøgning til ansogning@vucklar.dk snarest og senest fredag den 16. oktober 2026 kl. 12.00.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 44.

Når du søger job hos os

Information om dine rettigheder i forbindelse med behandling af dine persondata

Du har nogle rettigheder, fordi vi registrerer oplysninger om dig i vores mail-system, når du søger job hos os. Samtidig vil vi informere dig om, hvordan vi behandler din ansøgning, og dermed om formålet med at vi registrerer oplysninger om dig.
Vi modtager udelukkende ansøgninger skriftligt via vores mail: ansogning@vucklar.dk
Når du søger en ledig stilling hos os via mail, så registreres din mail i vores mailsystem, for at vi kan besvare din ansøgning.

 

Sådan arbejder vi med din ansøgning
Når vi læser din ansøgning, vurderer vi konkret dine kvalifikationer i forhold til stillingen. Et ansættelsesudvalg gennemgår alle ansøgninger når ansøgningsfristen er udløbet, og aftaler hvem vi indbyder til en personlig samtale med udvalget.
Vores mål er at besætte den ledige stilling med den ansøger, som er bedst kvalificeret såvel fagligt som personligt.
Efter de personlige samtaler vil vi ofte søge yderligere oplysninger om den ansøger, som vi finder bedst kvalificeret. Vi indhenter oplysninger om ansøgeren hos de referencer, som ansøgeren oplyser.
Når vi har besat stillingen, sender vi et skriftligt afslag via mail til de øvrige ansøgere, som ikke kom i betragtning. De ansøgere som har været til samtale, kontakter vi telefonisk.
Efter 30 dage slettes alle ansøgere fra vore mailsystem, herunder også uopfordrede ansøgninger.

 

Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. 

 

Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. 

 

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

 

Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

 

Retten til at trække samtykke tilbage
Ved indsamling af visse former for persondata vil du blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring, således at vi har lov til at opbevare, anvende og behandle data. Dette gælder fx, hvis vi tager billeder af dig til markedsføringsbrug mv.
Hvis du har underskrevet et sådant samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.

 

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring. 

 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. 
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

 

Klage til Datatilsynet 
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.