HF & VUC Klar søger studiesekretær til Slagelse

Har du lyst til at arbejde på en dynamisk uddannelsesinstitution med masser af selvstændigt arbejde, spændende udfordringer og gode kolleger? Så er det lige dig vi står og mangler.

 

HF & VUC Klar søger en studiesekretær med tiltrædelse snarest muligt.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdssted på vores afdeling i Slagelse.

 

Arbejdsopgaver

Stillingen indeholder en blanding af daglig drift, administrative opgaver og mere komplekse opgaver.

  • Studieadministration for ordblindeundervisning (OBU)
  • Administration af SPS-ansøgninger
  • SU-administration
  • SVU-administration
  • Betjening af studerende og interne samarbejdspartnere på afdelingen
  • Ud-af-huset opgaver ifm. SVU-ansøgninger og tilsyn med driftsoverenskomstparter
  • Telefonbetjening
  • Øvrige administrative opgaver

 

Profil og kompetencer

  • Du har relevant uddannelses- og erhvervserfaring (meget gerne fra en uddannelsesinstitution).
  • Du er initiativrig og arbejder selvstændigt med ansvar for egne opgaver.
  • Du er serviceminded og er god til at bevare roen, også i travle perioder.
  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer. Du har en solid erfaring med Office-pakken, herunder specielt Excel regneark. Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til LUDUS Web eller andre studieadministrative systemer.

 

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling med stor grad af selvstændighed
  • Et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø
  • Mulighed for flextid
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Løn i henhold til organisationsaftale mellem finansministeriet og HK Stat

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte leder af studieservice Susanne Laugesen på telefon 58 55 50 50.

 

Ansøgning

Ansøgning, CV og andre relevante bilag skal sendes elektronisk til ansogning@vucklar.dk. I emnefeltet skal du skrive ”Studiesekretær Slagelse”.

 

Ansøgningsfristen er torsdag den 19. maj 2022.

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 25. maj 2022. Læs mere om os på www.vucklar.dk