Translokationstaler

HF som gymnasial uddannelse, kan i år fejre 50 års jubilæum. Dengang var HF et helt nyt og banebrydende tilbud. Pludselig var det muligt for næsten alle at få adgang til en gymnasial uddannelse. Mennesker som havde været i arbejde i mange år, fik mulighed for at vende tilbage til uddannelsessystemet, og mange fik mulighed for at ændre kurs i deres tilværelse og vælge noget nyt og anderledes” Uddannelsen har udviklet sig over de 50 år – mest tydeligt er det nu, at HF ikke længere kun er for voksne, men også for unge. Men de unge og voksne på HF er på ét punkt anderledes end en typisk gymnasieklasse: De har masser af holdninger og mod til at diskutere – det er i hvert fald sådan, det blev oplevet af en lærer i samfundsfag, som tidligere havde undervist i det almene gymnasium. Dette mod er særligt for HF på VUC og understreger pointen med, at ”uddannelse altid vil være vigtigt – for den enkelte og for samfundet. Rektor fortsatte: ”VUC spiller og skal fortsat spille en nøglerolle for livslang læring i det danske samfund. Faktisk er VUC’s kerneopgave indeholdt i FN’s 4. verdensmål: ”Alle skal sikres lige adgang til kvalitetsuddannelse gennem hele livet”. Rektor afsluttede med et håb om, at når ”nu selv FN har opdaget det, så mon ikke også snart de danske politikere opdager, at VUC faktisk er en hjørnesten i dansk uddannelsespolitik
- Rektor, Hanne Michelsen
Andreas Søgaard Gabel kunne ikke skjule sin begejstring for at være blevet student, og mente naturligvis alle studenterne i Slagelse Teater. Andreas har brugt 2 år på HF og haft 42 timer/uge for at slippe for de ekstra måneder, som er nødvendige, hvis man vil direkte på universitetet med en HF – universitetet har hele tiden været Andreas’ plan. Det er hårdt at tage en HF – man skal til eksamen i alle fag. Andreas citerede her en rigtig god ven: ”Det er utrolig hårdt, det vi har gang i her, men mon ikke vi lander på begge ben igen, når vi kommer ud på den anden side.” Andreas fortsatte med de kloge ord om, at man har mange drømme undervejs – også om et højt gennemsnit. ”Men måske kan man ikke komme ind på lige præcis den uddannelse, man havde ønsket sig – ”det lykkedes ikke for mig. Til gengæld har jeg fået den fantastiske mulighed at blive officer i Søværnet. Nok godt hjulpet af en meget fin udtalelse, jeg har fået, bl.a. fordi jeg har været medlem af VUC’s bestyrelse. Tak for det”.
- Formand for kursistrådet, Andreas Gabel
Studenterne afspejler med denne mangfoldighed i meget høj grad hele vores samfund. I er langt mere forskellige, end studenterne fra de almene gymnasier. Og det er én kæmpe styrke, at I allerede i jeres skoletid har mødt al denne forskellighed. Vi bor heldigvis i et land, hvor vi satser på uddannelse – også i fremtiden. For første gang er VUC skrevet ind i et politisk aftalegrundlag. Det giver ufattelig god mening, når man kigger ud over jer studenter. HF på VUC løser og løfter en helt central uddannelsespolitisk opgave. Jeg kan jo ikke vide det, men man kunne få den tanke, om I alle var blevet studenter, hvis ikke det havde været for VUC?
- Vicerektor, Hanne Legaard
Kære Y’ere, tillykke med friheden. I gjorde det s’gu. Tillykke med, at I nu kan nyde en velfortjent sommerferie, inden næste etape går i gang.
I har i sandheden været en klasse af individer.
Nogle har fået livslange venskaber nogle af jer ser måske ikke hinanden efter i dag, men sådan er det nogle gange og det er også okay.
Et par råd med på vejen skal I have her til sidst. Som Daisy siger ”den nye teknologi kan også medføre, at kontakten bliver mere upersonlig – man er ”online” hele tiden – og man glemmer, at der faktisk er et menneske i den anden ende.” Det samme siger jeg, og sammen siger vi ”sluk nu for h… for de mobiltelefoner!”
Tillykke igen og held og lykke med alt, hvad I skal
- Teamlærer, Mette Weiss
”Det var så de 2 år, jeg troede ikke, vi kom igennem alle sammen, men vi gjorde det”. At finde motivationen har været afgørende. ”Jeg var egentlig lidt skoletræt, inden jeg begyndte på HF, og jeg forventede ikke noget særligt. Først var det ligegyldigt, om jeg fik nogen venner, men her hen mod slutningen har vi bare været der for hinanden, så de gode venner i klassen har gjort en kæmpe forskel. Det er først nu, hvor det hele er slut, at det egentlig går op for mig, hvor glad jeg har været for at gå her”.
Sebastian valgte HF på VUC, ”fordi VUC i udpræget grad er i stand til at bryde den sociale arv”. Der er færre sociale og faglige forventninger, lige når man begynder på sin HF, er Sebastians oplevelse. Der er plads til mangfoldighed på VUC. ”Lærerne rummer os alle sammen, og de hjælper virkelig meget. Og vigtigst af alt; man skal ikke nødvendigvis passe ind i en bestemt kasse. Man kan føle sig fri socialt og dermed få overskud til de mange faglige udfordringer, der er på HF. ”Man skal ikke undervurdere, at det er en gymnasial uddannelse, som kun tager 2 år”, fortsætter Sebastian.
- Kursist R17Y, Sebastian Luckow
Kære R17X - kære studenter! Så nåede vi alligevel hertil - hvor vi kan sidde og svede i foyeren som vi plejer, men denne gang med huen på. Husker I forløbet om Holberg og Oplysningstiden? Hvad betyder det at have viden om noget? Er viden lig med frihed og magt? Og giver det status i jeres klasse at vide noget?
I dansk er refleksionen vigtigere end det endelige resultat - men I kom i hvert fald frem til at i jeres klasse, var der mere status i at ’være klog’ og vide noget, end der var i alt mulig andet man kunne forestille sig giver status - at have mange penge, gå mest mulig i byen, eller være i det smarteste tøj fx
I dagens danske samfund, hvor konkurrencestatens krav om effektivitet sætter dagsordenen, er det ikke meget tid til eftertanke. Set fra mit dansklærersynspunkt har kunst og poesi meget trange kår i dag. Fx ”Nissen hos Spækhøkeren” af HCA, og her er budskabet at det åndelige også er vigtigt - nissen lever ikke af grød alene. Hos Andersen er poesi ikke kun kunsten som sådan, men også menneskets fantasi og ånd. Det er ikke en luksus, vi bare kan leve uden, for det er dét, der giver lys i livet.
Held og lykke til jer alle på jeres videre færd!
- Teamlærer, Vibeke Wojtzcak
Vi kom alle sammen igennem – også mig. Det har været en kamp, men nu står jeg her. Student, som den første i min familie. Husk alle sammen, karakteren er blot et tal. Det er hvem I er som mennesker – det er dét, der virkelig tæller.
- Kursist R17X, Rie Nielsen